Netop indflyttet
Ting du bør vide hvis du lige er flyttet ind:
Du deler køkken med 11-12 andre personer, så udvis hensyn og ryd op efter dig selv. Køkkenet fungerer samtidig som TV stue og hyggekrog; en stor del af de sociale ting kommer til at ske herude. Såfremt du har spørgsmål, plejer nogle af de andre fra køkkenet at kunne svare på dem.
Kollegianerforeningen arrangerer rundvisninger for nyindflyttere. Her får du en masse praktiske ting at vide, og du møder nogle andre der også lige er flyttet ind. Desuden arrangeres der nyindflytterfest med jævne mellemrum. Hold øje med invitationerne på din dør.
Du kan få adgang til internettet ved at ansøge om en netværkskonto.
Du vil blive tilbudt et fast-net telefonabonnement gennem Telia som koster kr. 20,00 om måneden, plus det du snakker for.
Værelset er i princippet møbleret, men du har mulighed for at opbevare møblerne i møbelbanken, såfremt der er plads. Hvis der ingen møbler er på dit værelse, kan du ”hæve” dem i møbelbanken. Vær opmærksom på at du ikke må smide noget af kollegiets inventar ud som f.eks. gardiner, møbler, lampeskærme osv.
På køkkenet er der kabel-tv (betalt gennem huslejen). Der er antenne-stik med ”den lille pakke” på dit værelse, men du skal selv sørge for at betale licens. Såfremt du vil have den store pakke skal du selv kontakte TDC.
Du skal selv melde din flytning til Folkeregisteret, senest 5 dage efter flytning. Du kan finde info om hvorledes du gør det på Københavns Kommunes hjemmeside, www.kk.dk. Du skal angive din adresse således:
Vejnavn = Grønjordskollegiet
Husnr. /Bogstav = Dit blok nummer
Etage = Etagen under dig. Hvis du bor på gang 1, skal du skrive ST.
Side/dørnummer = Dit værelsesnummer.
Eksempel: Værelse 1207
Vejnavn: Grønjordskollegiet
Husnr. /Bogstav:1
Etage:1
Side/dørnummer:1207
Postnummer: 2300 København S.
Spørgsmål? Kontakt Folkeregisteret via www.kk.dk eller 7080 7010
Senest redigeret: 10-01-2010 |
Print
Det sker
Besøg filmklubbens side
Hatten
Grønjordskollegiets egen bar med rimelige priser og kanon hygge. Så kom ned på baren og få et slag pool og nyd en special øl mens dig og dine venner rocker til Hattens egne DJ's. Vi ses!
Lagersalget
Lagersalget sælger øl, slik og meget andet. Kom ned og se menukortet og få en snak med dine medkollegianere. Priserne er studentervenlige!
Trykkeren
Hos kollegiets eget trykkeri kan du få dine opgaver trykt flot og stilfuldt. Skal opgaven have et ekstra pift?
