Fremleje

På Grønjordskollegiet er der kun privat fremleje. Det vil sige, at en beboer der ønsker at fremleje sit værelse selv finder en person som han/hun ønsker at fremleje til.

Du kan fremleje dit værelse i op til 6. måneder.

Du skal altid ansøge om at måtte fremleje dit værelse ud og sende ansøgningen på kollegierne@fa09.dk.

Husk at vedhæfte dokumentation for f.eks. studieophold. ligeledes skal du vedhæfte navn, fødselsdato og år, mobil nr. mail og dokumentation på studieaktivitet på den du vil fremleje ud til.

Du skal bruge vores kontrakt som du kan hente her:
fremlejekontrakt_1 Dansk / subletting contract 1 engelsk
husk at aflevere en kopi til administrationen.

Der henvises desuden til  Fremlejeregler  eller Subletting of your study accommodation.

Det er ikke tilladt er fremleje gennem Airbnb eller anden lejeportal.

 

Intern flytning

Intern flytning, er når man søger en anden bolig på det kollegium, man allerede bor på.

Du skal bo på et kollegium i min. 6 mdr. før du kan søge om intern flytning.

For at søge om intern flytning, skal du lave en ny ansøgning på hjemmesiden ( www.kollegierneskontor.dk ) Når du angiver din adresse på kollegiet, og søger samme kollegium, vil du automatisk blive intern ansøger, og dermed komme øverst på ventelisten for kollegiet

Under særlige forhold kan du angive, om du kun søger en bestemt etage eller fx. et bestemt værelsesnr. eller blok.

Hvis du søger sammen med en anden ansøger, skal du huske at ansøgningen kun tæller som intern, hvis det er dig som er hovedansøger.

Vær opmærksom på flg.:

  1. Når du flytter internt, kommer du altid til at betale dobbelt leje under istandsættelsesperioden – dvs. 1 måned. Normalt opsigelsesvarsel gælder, men vi forsøger at genudleje, så du kun skal betale dobbelt i en halv måned.
  2. Du skal betale fuld depositum for den nye bolig. Dit nuværende depositum kan ikke overføres til en anden bolig.
  3. Du skal selv sige din nuværende bolig op, hvis du får en bolig som intern ansøger. Den bliver ikke automatisk opsagt, da administrator ikke kan gøre det for dig.
    Administrationen skal kontaktes for fremsendelse af opsigelsesblanket.
    Hvis du siger op for sent, kan vi ikke nå at genudleje hurtigt, og så kommer du til at betale leje i den fulde opsigelsesperiode.