Nyheder

Lovløsheden hærger?!

Skrevet: 27-08-2007 22:07

I det seneste halve år har der været en del problemer på kollegiet, hvor personer fra nærområdet er gået ind på kollegiets arealer og har lavet ulovligheder. Dissse inkluderer tyveri og hærværk i og på blokkene. Derudover har flere gæster på Hatten fået stjålet ejendele i garderoben. At der muligvis har været flere problemer som vi ikke har hørt om er ikke usandsynligt.

Det er ærgerligt at at beboerne på kollegiet ikke kan have deres ejendele i fred. Endnu vigtigere er det at kollegiet bliver et mindre trygt sted at bo fordi når udendørsarealerne besøges af mennesker som kun kommer med det formål at skabe problemer for beboerne på den ene eller anden måde.

Beboerrådet opfordrer beboerne til
... altid at lukke og låse døre på køkkener, yderdøre i kælder og i jordniveau, samt døre til gange og køkkener
... at tiltale mistænkeligt udseende personer, og spørge hvad de laver på kollegiets område. Hvis du ikke tør – så lad være
... at ringe til politiet en gang for meget hellere end en gang for lidt. Og overdrive når de gør det. Det tiltrækker politiet
... at lade være at lukke folk ind som de ikke kender. Folk der kommer for at besøge en beboer bliver jo alligevel lukket ind af vedkommende. Hvis de ikke er lukket ind, er det nok fordi de ikke er velkomne. Hvis du lukker nogen ind, hvad en du kender dem eller ej, er det dine gæster, og du står til ansvar for deres handlinger