Referat af beboerrådsmøde torsdag d. 17. oktober 2001 Til stede: Patrick (br), Helle (br), Simon (br), Alice (br), Vahid (4103), Michala (1706), Jan, Sidse (1618), Lars (2712), Thomas (2721) Afbud fra Carsten (br) og inspektør Steen Ryborg 1. Valg af dirigent og referent: Alice (br) valgtes til dirigent og referent. 2. Godkendelse af referat fra sidste møde: Det blev kommenteret, at punkterne 10, 11 og 12 fra dagsordenen under referatet var blevet slået sammen til et punkt. Dette var specielt Patrick ikke glad for. 3. Indlæg fra Inspektøren. Da inspektør Steen Ryborg var forhindret i at møde op, fremlagde Patrik ifølge aftale med inspektøren oplægget herfra. Sæbevalg Inspektøren foreslår, at vaskepriserne ved en evt. indførelse af automatisk sæbepåfyldning hæves med 2-5 kr. Der var temmelig bred enighed på mødet om, at en prisstigning for personer, der fravælger en evt. automatisk sæbepåfyldning, ikke er acceptabel. Endvidere var flere af de tilstedeværende tilhængere af, at priserne kunstigt blev holdt på de nuværende 10 kr. pr. vask også for de, der ønsker at anvende den automatiske sæbepåfyldning. Låseudskiftning Påbegyndelsen af udskiftning af låse på kollegiet er blevet forsinket af, at det har taget tid at skaffe enkelte reservedele. Telefon Adminisrationen har besluttet at skifte til en ny udbyder af telefonnet. Dette påvirker ikke internetaftalerne, der stadig befinder sig hos TDC. De nye aftaler bevirker, at telefonerne kommer til at fungere ved bagudbetaling. I stedet for at betale forud på administrationskontoret, vil den enkelte kollegianer få tilsendt en regning på det brugte beløb. Sammenlagt burde dette give en beparelse på gennemsnitligt op mod 50 % for den enkelte kollegianer. Cykler Cykeloprydning er forestående. Cykler fjernet ved fejl kan hentes på hittegodskontoret i Vanløse. Gange Påbud i billedrammer vedr. brandtilsyn. Tyveri Personer, der ikke har noget at gøre på gange, køkkener og kollegiets øvrige arealer, kan tilbageholdes til politiet ankommer. Steen Ryborg blev opfordret til at notere dette på huslejeregningerne. Pris for fællesaktiviteter Steen Ryborg ønsker en beregning på, hvad der går til H-10, H-18 og H-20 fra administrationen. Jan noterede, at det i sidste ende går fra samme kasse, da det alligevel er kollegianerne, der betaler. Den eneste forskel ligger i, at der er flere omkostninger ved at lade KF betale frem for administrationen, da der påløber lønningsomkostninger i alle led. Grønjordsvej Steen Ryborg ønsker kollegianernes angivelser af, hvilke tiltag, der er ønskeligt i forbindelse med udvidelsen af Grønjordsvej. Der blev stillet forslag om hovedindgang, konkurrence om udseende og at lade kollegianerne lave udsmykningen. Endvidere blev lydisolering foreslået. 4. Opfølgning på sidste økonomimøde: Der blev løst gjort rede for, hvordan regnskabet forventes at se ud og hvor der er forskelle i forhold til det gældende budget samt hvordan forskellene menes opstået. 5. Ønsker til Bestyrelsesmødet: Bestyrelsen ønsker forslag fra beboere til STORE projekter. Der blev foreslået en renovering af H-10, H-18 og H-20 samt at søge midler til ny gangbelysning samt til belysning i entre og badeværelser. Helle (br) tilbød at lave oplæg til Thisis for at få flere ideer ind fra kollegianerne. 6. Diskussion af husorden: Der blev fremlagt et nyt husordensforslag, som br godkendte. Dette forslag vil komme til afstemning ved det kommende beboermøde. 7. Opfølgning på gamle sager 7a) Internet og kollegiets hjemmeside: Patrick viste, hvor langt projektet omkring kolegiets hjemmeside er kommet. Ny opsætning er ved at blive lagt ind (lay-out, nyhedslinie m.v.) KF og Hatten Bar ønsker egen hjemmeside. 7b) Miljøtiltag: Carsten (br) havde et indlæg om omstilling af vaskemaskiner til varmtvandsindtag. Der var enighed om, at det var en god idé, men det skal undersøges, om denne idé i praksis er mulig at gennemføre, da dette er usikkert. 8. Indkommende forslag: Der var ikke indkommet skriftlige forslag, men Lars (2712) og Thomas (2721) foreslog, at kollegiet blev tilmeldt den netbaserede encyklopædi Britanica, der ikke længere er gratis at anvende. Der var enstemmig tilslutning til dette, hvorfor det straks blev vedtaget at bevilge penge til dette. Patrick vil kontakte netværksadministrationen i denne forbindelse. Helle vil sørge for ”Ordet er frit” 9. Næste ordinære beboermøde: Næste beboermøde er d. 7. november 2001. 10. Næste beboerrådsmøde: Næste beboerrådsmøde er d. 5. december 2001. 11. Evt: CIU’s hjemmeside skal opdateres, da det ikke er alle oplysninger, der er korrekte. Værelse 1411 er indrettet til prøveværelse med henblik på nye møbler. Værelset kan ses ved henvendelse til beboeren på værelset. Dette referat er udarbejdet af Alice (br)