Complaints
Utilfreds?
Klager til Beboerrådet
Beboerrådet tager sig af klager angående overtrædelser af reglementer f.eks. husordenen, administrationens afgørelser og vedligeholdelsen af selve kollegiet. I tilfælde af en klage, som Beboerrådet vurderer skal medføre opsigelse af en beboers lejemål, bliver klagen givet videre til klageudvalget.
Klager skal være skriftlige og forsynet med navn, værelsesnummer og telefon nr. Klager stiles til Beboerrådet og lægges i Beboerrådets postkasse på posthuset. Indberetninger via e-mail behandles også. Ønsker om anonymitet respekteres - dog skal Beboerrådet kende klagerens identitet. Klager blive behandlet så hurtigt som muligt og med behørig diskretion.
Klager til Netværksklageudvalget
Netværksklageudvalget tager sig af indberetninger om brud på reglerne for brug af kollegiets computernetværk. Indberetninger skal være skriftlige og lægges i Netværksadministratorens postkasse på posthuset. Indberetninger via e-mail behandles ikke. Ønsker om anonymitet respekteres - dog skal Netværksklageudvalget kende klagerens identitet. Klager bliver behandlet så hurtigt som muligt og med behørig diskretion.
Klager til Kollegianerforeningen (KF)
Kollegianerforeningen tager sig af klager vedrørende driften og vedligeholdelsen af Kollegianerforeningens fællesfaciliteter og klager vedrørende beboeres/gæsters opførsel på Hatten. Klager til Kollegianerforeningen skal være skriftlige og lægges i foreningens postkasse på posthuset. Kollegianerforeningen skal kende klagerens identitet (navn og værelsesnummer). Klager bliver behandlet så hurtigt som muligt og med behørig diskretion.
Er du i tvivl om, hvor du skal henvende dig med en klage, kan du spørge på administrationskontoret eller kontakte Beboerrådet.
Det sker
Besøg filmklubbens side
Hatten
Grønjordskollegiets egen bar med rimelige priser og kanon hygge. Så kom ned på baren og få et slag pool og nyd en special øl mens dig og dine venner rocker til Hattens egne DJ's. Vi ses!
Lagersalget
Lagersalget sælger øl, slik og meget andet. Kom ned og se menukortet og få en snak med dine medkollegianere. Priserne er studentervenlige!
Trykkeren
Hos kollegiets eget trykkeri kan du få dine opgaver trykt flot og stilfuldt. Skal opgaven have et ekstra pift?
